CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Sommertræning i Fælledparken

Som vi har tradition for vil vi gennem hele sommeren træne udendørs på græsset i Fælledparken foran pavillonen og søen med springvandet. Vi træner hver mandag, onsdag og fredag 17.00-19.00 og træningen er åben for deltagere  fra andre capoeiragrupper . Vi viderefører succesen med Sommerberimbau fra sidste år. Det vil sige at der i forlængelse af den almindelige træning er berimbauinstruktion og -træning fra kl. 19.00- 19.30 vi laver både begynder og øvet hold. Medbring din egen berimbau. Vi skal selvfølgelig også grille, være med til salsa ved pavillonen og party crashe Sommerdans i Fæledparken og sikkert også se en film sammen, når Zulu Sommerbio kommer til fælledparken. Det kan også være at vi aftaler en strandtræning.   Mandag d. 12. august starter vi indendørs sæsonen igen på Nørrebro Parkskole, Jagtvej 34, København N.