CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Mestre Nestor Capoeira laver roda i Rio de Janeiro for de kommunale renggøringsfolk. Rejseberetning fra Gry (Cachoeira)

Som jeg skrev på bloggen for et par dage siden var jeg til Prefeituras Comlurb ændene i orange uniformer der gør rent i Rio) 30 års fødselsdag på Largo de Carioca, Rio de Janeiro, med Nestors gruppe i mandags. Prefeitura (kommunen) har stillet de her kulturhuse (der også fungerer som miljøstationer) til rådighed for deres folk. Husene bliver især brugt af de folk der arbejder i Prefeitura Comlurb, her øves, spilles og danses der samba, forró, maculêlê, laves lerkrukker og bliver spillet pokerspil. Men Nestors gruppe har også fået lov til at folde sig ud her, og er så blevet hyret til at betale lidt tilbage ved at lave en kort roda på Largo de Carioca, stedet hvor flere hundrede Prefeitura Comlurbs i orange uniformer var samlet for at optræde med deres musik og dans og fejre fødselsdagen sammen med Nestor og venner og en af Brasiliens største Tv-kanaler: O Globo. Hele Brasilien skal jo se hvor godt rengøringsfolkene (hvor i blandt én hvid, ikke var at finde!) bliver behandlet og fejret i til den store guldmedalje.


Jeg har vedhæftet nogle billeder der dækker begivenheden.


Nestor spiller i Rodaen.jpgNestor spiller i rodaen: Her ser I Nestor som de fleste af jer sikkert kender, spille i rodaen med sin søn (men det afslører det næste billede). Bagved kan I se en del af batteriet (her i blandt mig ;) )  og alle Prefeitura Comlurb-folkene.


 


Nestor og Itapua.jpgNestor og Itapua: Igen Nestor i rodaen sammen med sin søn. Itapua, er den der varetager administrationen af gruppen, når Nestor er ude og rejse – han er vist nogenlunde regelmæssigt på en Europa/USA – capoeiratur en gang om året.


 


Batteriet.jpgBatteriet: Her ser I det fulde batteri og 2 af de publikummer der længselsfuldt venter på at den mere eller mindre organiserede og planlagte del af rodaen slutter, så de kan bryde ind og folde sig ud sammen med deres medcapoeiristas.


 


faelles.jpgFælles: Bare et lille fællesbillede af de mennesker der deltog i arrangementet, plus samba-stjernen fra Prefeitura Comlurb, der netop har optrådt med samba-STJERNEN: ham der den legendariske danser, der er blevet verdensberømt i Rio, for at danse til den store guldmedalje mellem alle paraderne til karnevalsoptoget på Sambadromen. Kameraet zoomer altid ind på ham og han giver sig i bedste stil med de bedste sambahop rundt om sin fejekost – i princippet kommer han nemlig kun ind imellem paraderne for at feje – men den feje-pligt har altså udviklet sig stor berømmelse og ikon-status. Ham har jeg nu trykket i hånden, og det er jeg rigtigt stolt af.

Leave a Reply