CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Roda, grill og Zulu sommerbio i fælledparken på fredag?

Vi starter indendørssæsonen på Husumgade nu på onsdag d. 10. august. Der er flere af os der har trænet hen over sommeren i fælledparken og nydt godt af det gode vejr, friske luft, bløde græs og den lange åbningstid. Der har været brydning, kast, sorgløs akrobatik, after grill, salsa ved palillionen, berimbau træning og meget mere. Der er Zulu sommerbio i fælledparken onsdag til fredag og der er nogle, der har nævnt at det kunne være en idé at sige farvel til fælledparken for denne gang med manerer. Programmet kunne være: Træning og roda 17-19 på Husumgade 44, grill i fælledparken kl. 20 og Zulu sommerbio i fælledparken kl. 21.15 (Film: Inception). Johanne har desuden nævnt at der er et andet ”økologisk” arrangement i fælledparken samme aften og er ved at undersøge om det kunne være meningsgivende at vi lavede en roda i denne sammenhæng og fik gjort lidt reklame for vores capoeirahold. Det kræver at der er nogen der tager initiativ til at arrangere, mobilisere og kommunikerer. Det synes jeg skulle være nogle af jer. Hermed er bolden givet op. Jeg vil glæde mig til at se hvad der sker. Følg med på tråden på vores facebookgruppe: Quilombo do Norte.

Leave a Reply