Jeg vil gerne sige tak for en dejlig dag! Tak til Andrezao & tak til alle jer som dukkede op ivrige efter at ‘lære’. Jeg håber at alle fik noget til deres værktøjskasse og håber at I alle vil bruge dette værktøj til at dykke dybere ned i den fantastiske verden af musik og lyrik som også er en væsentlig del af det som i Quilombo do Norte er vores fælles omdrejningspunkt – Capoeira!
Jeg har fundet tre klip som er en del af en serie om Brasiliens mange danse, der ud over er der på nettet også 3 andre klip fra en Quilombo ca. 100 km fra Rios om også er en helt fantastisk flot dokumentar, og en fortælling om livet i en Quilombo idag. Men selv om det er svært for mig at begrænse mig i ren begestring har jeg kun linket til tre klip som meget stramt fokuseret på ‘Jongo’ men gå på opdagelse, detfedt!
http://www.youtube.com/watch?v=XkzJJhyznOk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=jXbEhFrNXMM&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Y9afQa7Il9Y&feature=related
I serien er også andre danse som er ret interessante i forhold til det vi går og laver – Batuque Paulista, Tambor Crioulou, Coco, Samba de Roda osv.
I forhold til det Afoxé vi lavede kan I finde klip med f.eks Filhos de Gandhi og Ilé Ayé
Samba Reggae f.eks Olodum, men mange andre
De sambaskoler Andre refererede til er henholdsvis Mangueira og Portela
Til sidst et lille citat som jeg egentlig havde gemt specielt til min gode ven Karsten, men som jeg håber også andre kan få glæde af. Det er hentet fra omslaget til en klassisk cd med musik af ingen ringere end Johan Sebastian Bach og beskriver kvaliteter i noget musik denne har skrevet, henholdsvis en række canons og nogle fuger.
“Bachs knons er ultrakorte miniaturer (den længste varer 32 sekunder spillet én gang). Den enkelte ultrakorte kanon bliver når den gentages en slags mantra, et redskab for lytning og fordybelse.
Et mantra gentager man atter og atter, og med den gentagne formels iboende hellige kraft, skabes et centrum for kontemplantiv koncentration.
Bach skaber med disse evihedsmobiler en musik, der opretholder en perfekt balance mellem bagud og fremad. Musik bevæger sig af tidslinien fremad, og tid kan ikke uden videre sådan standses. Alligevel er det musikkerens opgave i musik der benytter sig af repetitioner, at gå tilbage og gentage det netop spillede og hørte.
Musik der repiterer sig udstiller sig selv, tager sin tilhører med på en rejse i et allerede fortroligt landskab, i en kreativ proces hvor begge sættes på en prøve.
Det repeterende formprincip ophæver på det nærmeste retningerne i tid: bagud og fremad, det er i denne ophævelse, at formen bliver svimlende og besættende.
Det minimalistiske slogan ‘less is more’ har måske aldrig passet bedre på noget musik end denne.
Den forudsigelige aksenturering skaber cirklen gradvist, men hurtigt får vi fært af dens rute og bliver derved en del af dens cykliske form. en oplevelses type der kendes fra sufi og afrikansk musik”.
Jens Schou Linsensemble Die kunst der Fuge og Acht Kanons
Mere end nok for nu er der nok flere som har sagt for længst, og det er sandt og vist, men som tvebak så rigtigt siger He put the Bad in Badminton
Axé
Cocken