Juliana, kan kun anbefale at du tager en prøvetime hvert sted og ser hvad du synes passer dig bedst.

http://www.senzalaaarhus.eu/

Og

http://www.capoeiraangola.dk/

Med risiko for at blive meget upopulær inde på denne side så har senzala en gruppe i Århus under ledelse af Jilò.

MVh Marianne (Enferrujada)

Tak for et rigtig godt arrangement den 28. marts. Jeg fik taget en masse billeder – nogle lidt bedre end andre. Jeg lovede at sende dem til jeres gæst Rasta, men kom ved et uheld til at slette hans besked da hans email var kommet ind som junk. Er der nogen der kan hjælpe med hans email??

På forhånd tak.

Enferrujada – Senzala (Dino)

Jeg startede i Quilombo do Norte dengang i 1994, hvor vi hed Sereia do Mar, og fra første dag jeg prøvede det, var jeg fuldstændig tryllebundet.

Jeg var betaget af det liv, der findes i gingaen – den konstante bevægelse – den ordløse “samtale” med et andet menneske, energien, at kunne lege og pjatte og samtidigt have alle sanser åbne og være parat til at kunne reagere på et angreb.

Jeg trænede så ofte, jeg kunne. Gerne 4-5 gange om ugen og capoeira har trængt dybt ind i mit hjerte og har givet mig uendeligt meget ligesom de folk, jeg har lært at kende herigennem.
Jeg startede som kun 15-årig, og derfor må man sige, at Capoeira også har været med til at forme mig som person.
Man får et utroligt nært forhold til de mennesker, man træner sammen med, for man kommer ud i situationer i en roda, hvor man ikke kender hverken sin egen eller medspillerens reaktion og derved lærer meget om sig selv og hinanden.
Jacob er også min mentor – jeg har lært meget af ham som person, og af den måde han har kunne forklare ting – der i realiteten ikke kan forklares. Meget mystisk!

Quilombo do Norte og de folk, der er knyttet til gruppen har meget at gøre med min glæde og begejstring for Capoeira – som du siger, så er der et unikt fællesskab. Det er som at komme hjem.

Selvom det nu er snart 2 år siden, jeg valgte at tage en pause med træningen, så er capoeira stadig dybt forankret i mit hjerte – Det lyder kliché-agtigt, men der går ikke en dag uden, at jeg tænker på Capoeira i en eller anden sammenhæng.

Jeg er stadig tryllebundet og vil altid være det – Heldigvis!

Vi ses snart

Knus fra Rikke / Sabiá

Iøvrigt hedder det Cozinheiro da Liberdade, og du har fortjent det. Vi har jo oprindelig udnævnt dig til at være Kokken, og senere kom den falske kok (Balder) til. I omklædningsrummet vil jeg fremover kalde dig “Kokken uden grænser” eller måske “den grænseløse kok” ?

Gutters hjælp med at produktudvikle lidt her.

Jacob

ses fredag

bliktud