CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

AdultRoda

UNDERVISNING

I Grupo de Capoeira Ginga tilbyder vi undervisning i København for børn, unge og voksne, hvad enten de er helt nybegyndere, på mellemniveau eller avancerede. Desuden underviser vi også ved enkeltstående arrangementer eller længerevarende forløb udenfor gruppen. Se under booking.

PÆDAGOGIK

I vores capoeiragruppe tilrettelægger vi undervisningen ud fra deltagernes alder, forudsætninger og niveau. Træningsformen er en blanding af afro-brasilianske metoder og de metoder vi kender fra vestlige træningssystemer. Vi instruerer i alle aspekter af capoeira, men undervisningen er også præget af “leg og lær”. Samtidig er træningen også fysisk hård, udfordrende og krævende. Dette mener vi giver et optimalt miljø til at lære og udvikle sig i, og hvor det er lysten der driver værket. Capoeira er uadskilleligt forbundet med brasiliansk kultur, og vi lægger vægt på at introducere vores elever til en bred forståelse af den kultur som capoeira er en del af. Derfor bruger vi i tillæg til capoeiraundervisningen brasiliansk musik og danse i forbindelse med undervisningen. Endelig kan nævnes at vi årligt arrangerer workshops med capoeiramestre og højt kvalificerede gæsteundervisere og over 50 af vores elever har gennem årene rejst og trænet capoeira hos vores venskabsgrupper i Brasilien.

Læs her om de Brasilianske danse som vi øver i Grupo de Capoeira Ginga

NYE

Er du interesseret i at dyrke capoeira, så er du velkommen i Grupo de Capoeira Ginga. Capoeira giver dig en god fysik, bedre kendskab til din krop og dens muligheder, udvikler dine evner indenfor kamp, akrobatik, dans, musik og rytme. Der følger ofte bedre selvværd og større koncentrationsevne med i din hverdag. Læs mere i vores FAQ. Nye elever optages løbende på vores begynderhold. Du er altid velkommen til at komme og få en gratis prøvetime eller blot kigge på og få en snak med læreren. Forudgående aftale er ikke nødvendigt. Bare mød op. Du kan starte i løse bukser og t-shirt. Senere kan du købe vores capoeirauniform med gruppens logo.

TRÆNINGSTIDER

Capoeira for unge- og voksne ved mestre Jacob
Begynder: Mandag og onsdag, 17-18.30 samt fredag 17-19.
Mellem og øvede: Mandag og onsdag 18-19.30 samt fredag 17-19.

Capoeira for børn og teens på Nørrebro ved professor Farol (Uffe)
Begynder (7-14 år): Mandag og fredag 16-17
Øvede (7-14 år): Mandag 17-18 og fredag 16-17

Capoeira for små børn og deres forældre på Nørrebro ved professor Frágil (Kalle)
Små børn (4-6 år): Lørdag 14.30-15.30