CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Lektie – lær en ny capoeira sang (Genoptryk)

Hej alle capoeiristas i Quilombo do Norte – vi tager et nyk til!

Sidste efterår manede alle sig op til at lære en ny sang. Det skal vi igen her i foråret. I kan læse artiklen fra sidst neden for. Instruktionen denne gang er, at du skal vælge en sang fra sangbogen. Du skal vælge en sang du ikke kan, som vi allerede synger i gruppen. Det skal være en du kan lide og som du er interesseret i at lære. Kom og tal med mig til en træning, så jeg kan notere mig hvilken sang du ønsker at lære. På den måde kan vi undgå at alle går og øver på samme sang – men hvis i har lyst er i velkommen til at gå sammen to og to og hjælpes ad med at lære en ny sang. Teksten kan du selv printe fra vedlagte sangbog og selve sangen/melodien lærer du ved at tage din mobiltelefon/optager med til træning, så vil jeg spille/synge den ind for dig på din telefon – på den måde har du hele tiden en lyd bid ved hånden, som du kan bruge til at øve dig med. SÆT IGANG.

_______________________________________________________________________________

FRA EFTERÅR 2009

Alle på mellem og øvet hold i Quilombo do Norte  har fået lektier! I skal lære en ny capoeira sang inden vores workshop med mestre Agostinho d. 30. oktober til 1. november. Formålet er at alle skal synge deres nye sang i forbindelse med en roda i workshoppen. For at sikre os at der ikke er nogen, der vælger den samme sang, skal man anmelde/reservere sin sang hos mig i forbindelse med træningen på Husumgade 44. Jeg vil meget gerne være behjælpelig med melodi og tekst. Det kan f.eks. foregå ved at jeg indsynger din sang på din mobiltelefon J Du skal starte med at øve hjemme, men det er også vigtigt at du træner ved at synge din sang i roda. Jeg vil sørge for at alle kan komme og holde generalprøve på deres sange i forbindelse med vores almindelige træning op til workshoppen.

Jeg har igennem årene sammen med Ib samlet, nedskrevet og oversat et stort antal sange som overtid er blevet en del af vores historie i Quilombo do Norte og forsigtigt kan kaldes for vores sangkanon. Hamed har gjort den tilgængelig på internettet. Her: http://hamed.dk/h/qdn-sange.pdf

Sangbogen er på 58 A4 sider og der er over 100 sange. Måske kan du også finde flere vers til sange du allerede synger. Samtidig er der stor værdi i at læse alle oversættelserne i gennem og på den måde få en fornemmelse af sangenes indhold, capoeiras historie, filiosofi og roda’ens forløb.

Vi ser på ligeledes at lægge maculèlè, samba de roda, Afoxé og Puxade de rede sange op på nettet.

God fornøjelse. Sæt i gang.

  1. Mercosul

    jeg vælger hurtigt! :D

    jeg vælger "Quando a maré baixar (iemanja)":) Glæder mig til at øve med jer – vi ses imorgen! Com certeza!
    Bjka

  2. Lene

    Så vælger jeg…: Adão adão..

  3. Mercosul

    lene – den kan du da i forvejen, hva?
    så må jeg også en jeg allerede kan… :P

  4. Jacob

    Mercosul har ret – man må kun tage en sang fra sanglisten som man ikke kan synge for i forvejen – for ellers lærer man jo ikke noget nyt !! Så Lene her i sandhedens time : Kan du ikke allerede denne sang og er det ikke lidt for uambitiøst at tage en sang der kun har 2 x 2 linier – nu hvor du har 14 dage til at øve?

  5. Lene

    nææ..kan ikke sangen og ved ikke, at der kun er 2 x 2 linjer…men så dropper jeg den!

  6. Karsten - Gamle Gris

    Jeg har et par sange som jeg gerne vil prøve mig med.Det er lidt svært at sige om de er på listen – man kan jo ikke søge i de 58 sider.
    1. Berimbau bateu
    2. Quem vem la, sou eu
    3. Beira mar
    Jeg har prøvet at synge dem før, men det betyder ikke at jeg kan dem.
    Jacob, sig venligst hvilken af de tre du synes jeg skal fremføre.

  7. Jacob

    Alle tre er med i sangbogen. Beira mar som du sang i aften er vel blevet din lektie. Jeg vil lige slå op og finde siden.

  8. Jacob

    side 32 øverst

Leave a Reply