Kære Quilombolas,

Jeg er nu 2/3 igennem mit semester her ved University of Maryland, Washington D.C. Jeg har det godt og oplever en masse. 

Inden semesterstart var jeg på road-trip med min kæreste Ida. Vi kørte fra Los Angeles til Seattle med en række større og mindre afstikkere. Vi var blandt andet i Grand Canyon National Park, Las Vegas, San Francisco, Yosemite National Park og endog en smuttur op til Vancouver i Canada. Et ud af mange højdepunkterne på road-trip’en var Yosemite. Dér vandrede vi i en helt utrolig rå, storslået og smuk natur, hvor kæmpe store træer, enorme vandfald og grandiose klippeformationer udgjorde det ene fantastisk syn efter det andet. Desuden så vi et eksemplar af en træsort der hedder ”Giant sequoias”. Det er verdens største træer. Det træ vi så var cirka 3.500 år gammelt, og ubegribeligt stort – bredt nok til at man kunne hugge et hul gennem stammen og køre igennem med en bil. 

Et andet højdepunkt var San Francisco, som nok er mest kendt for at være hippie-bevægelsens fødeby i 1960’erne. Byen oplevede en helt ekstrem velstadsstigning da man i 1847 fandt guld i de nærliggende bjerge. Byen voksede fra 800 indbyggere til 100.000 på to år og meget af den rigdom som ’the gold rush’ bragte, har sat sine spor i byen i kraft af smukke og charmerende kvarterer med flotte victorianske villaer op og ned af de umiskendelige meget stejle bakker.

Her i College Park, bor jeg kun 15 minutters cykelridt fra campus. Ja, jeg har købt en cykel og trodser dagligt ’The American Way of Life’. Jeg bor i et fint villakvarter i et relativt lille hus sammen med to flinke gutter der også læser ved universitetet. 

Jeg følger tre kurser om henholdsvis ’alternative energiproduktionsformer’, ’miljø og (folke)sundhed’ og ’miljøetik’.  Det er alt sammen spændende. Dog er jeg mest begejstret for energikurset der en gennemgang af de eksisterende grønne energiteknologier, med fokus på den tekniske side af sagen. Det er hårdt at læse her men også lærerigt og spændende og heldigvis har der været tid til en hel del ekstra oplevelser. Jeg har blandt andet været ude i det vilde natteliv i College Park og i Washington D.C., herunder været på sveddryppende salsabar hvor mine tilegnede forró evner kom mig til megen nytte. Jeg har også været til amerikanske fodboldkampe og til baseballkamp. Derudover har jeg været til middag hos en veninde fra studiet, hvor jeg blev modtaget med virkelig lækker mad, og en helt fantastisk hjertevarme. Jeg har daset i, og ved, universitetets udendørs pool – da vejret var til den slags – og været til ægte amerikanske grillfester, i biografen og se capoeira-filmen Besouro, på museerne i Washington, klatret på store seje udfordrende klatrevægge og meget mere. Super fedt! 

Jeg har også fundet en capoeria klub som jeg har trænet hos cirka to gange om ugen lige siden semesterstart. Klubben hedder Roda og den ligger cirka 45 minutter med offentlig transport fra hvor jeg bor. Rodas moderklub er Capoeira Sul da Bahia som blev grundlagt af Mestre Railson. Underviseren i Roda er Instructor Busho som oprindeligt er fra Chile. Hans almindelige navn er Roberto Tapia og han har undervist i Washington i små fem år. Klubben har til huse på første sal i et lille hus, i en meget lille gymnastiksal. Jeg vil skyde på at der er i alt 25 elever i klubben. Niveauet er ikke helt så højt som i Quilombo, men det er rigeligt til at jeg bliver udfordret og udvikler mig. Folk er søde og går til stålet – det er herligt. 

Jeg har kunnet fløje lidt med i Batizadoen, som netop er løbet af stabelen, via billeder og kommentarer på facebook og her på bloggen. Det lader til at I har haft en helt forrygende en af slagsen – jeg ville ønske jeg kunne have været med. 

Jeg håber at I alle sammen har det godt! Jeg ser frem til at træne med jer igen og fortælle flere røverhistorier om mit ophold her i staterne. Jeg kommer hjem om to måneder. Glædelig jul og godt nytår – når i når der til. He he. 

Axé

Morten