CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Kom og vær med til Quilombo Roda fredag d. 22. august kl. 20.00. – i forlængelse af almindelig træning på skolen.

Kom til storslået åbningsevent i Ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken i Herlev og vis hvad vi kan på Nørrebro. Vi går på ca. kl. 20.00- 20.30, alt efter hvor hurtigt I kan være klar. Derefter er der en intro på ca. en halv time, hvor publikum kan prøve – det må I også meget gerne blive og hjælpe til med, hvis I har lyst.

Åbningsdagen starter kl. 16.00 hvor Herlevs borgmester klipper snoren, og hele eventen slutter kl. ca. 23.00. Der kommer mange forskellige optrædende og workshops: bl.a. kommer Al Agami, DJ Turkman Souljah, Ataf, skuespilleren Jens Arentzen mfl., og der bliver præsentationer og workshops i skating, parkour, breakdance, streetbasket, smykkeværksted, capoeira og meget andet.

Alle capoeiristas får gratis mad fra Verdensmad- boder + øko sodavand – og så får vi jo oplevelsen af at være med til at skabe noget fedt for os selv og for andre…

Vi regner med stort publikum – så tag dine fedeste Abada på, sæt håret, spænd musklerne, vis smilet :-)

Adresse:

Radiatorfabrikken

Hørkær 1 B,

2730 Herlev

Vejviser:

A: Tag bus 350S og stå af lige efter Herlev Bymidte på Herlev Hovedgade – stoppet hedder Marielundvej. Gå over krydset til venstre for dig, ned ad Marielundvej. Vejen Hørkær ligger til venstre i et kryds, lige efter en tog-bro. Indgangen til Radiatorfabrikken går fra en lille trappe op fra fortovet på Marielundvej lige før krydset. Der kommer også et skilt der. Her går du til venstre langs den store, røde bygning. (Vi ligger ved siden af et bowlingcenter der hedder Globe One). Det tager ca. 6-7 min. at gå.

B: I kan også tage toget til Herlev st., gå ned ad trappen og følge skiltene ”Til Hørkær”, og ”Sti til Hørkær”. Vi får måske også skilte op, som leder jer på rette vej. Når du går ned ad trappen skal du til venstre og så til højre når du kommer ud, igennem en tunnel, og derefter på en slags park-sti som fører ud til vejen Hørkær. Tjeck på Krak; det er ret let, og tager ca. 10- 15 min. at gå.

Kærlig hilsen Anna

  1. Tvebak

    En lille tilføjelse så spiller vores allesammens Kok jo på Saxons dagen før, hvor Anders fra Senzala også fejrer sin fødselsdag der.
    Han siger at han ønsker sig godt selskab i gave, det syns jeg vi skal give ham. ;o)

  2. Jacob

    Tak til alle der var med. Det var dejligt at være sammen med jer og som altid når vi er mange samlet og de "gamle" er der fuldtalige, så bliver det næsten godt helt af sig selv. Arrangørerne og de tilstedeværende har givet meget positiv feed-back. Det er dejligt at høre når der er "glade kunder", men det er lige så vigtigt at vi havde en god oplevelse sammen. Det er det der er med til at binde os samen og give energi og lyst til at fortsætte træningen. Jeg glæde mig til at se jer alle igen til træning. Den kommende uge er angola uge og mange har fortalt at de gæder sig til at vi tager fat på angola igen.

Leave a Reply